Kære haveejere

Bestyrelsen vil gerne minde om de gældende regler for parkering i foreningen, som blev vedtaget på generalforsamlingen.
Det er vigtigt, at der kun parkeres én bil ud for den respektive have. Det er ikke tilladt at benytte haver uden bil til at omgå reglerne, så man fortsat har to biler parkeret i området. Denne praksis er meget uhensigtsmæssig og i strid med beslutningen fra generalforsamlingen.
Gæster, bil nr. 2, samt firmabiler skal derfor parkeres på den store parkeringsplads.
Samtidig vil vi informere om, at numrene ved trailerpladserne bliver fjernet, så alle fremover frit kan benytte de ledige trailerpladser. Der etableres desuden yderligere trailerpladser ved mosen, som heller ikke bliver faste pladser.
Det er også besluttet, at man fremover må parkere sin trailer inde i egen have, hvis man ønsker dette.
Vi håber på alles forståelse og samarbejde, så vi sammen kan sikre gode parkeringsforhold i foreningen.

Med venlig hilsen 
Bestyrelsen HF Grundet.