Nedfaldsfrugt og forebyggelse af rotteproblemer.

 

Kære Karin og bestyrelsen

Vi vil gerne gøre jer opmærksomme på, at det nu er en god idé at have ekstra fokus på nedfaldsfrugt i haverne.

Når frugt fra eksempelvis æble- og blommetræer ligger på jorden over længere tid, kan det udgøre en attraktiv fødekilde for rotter. Det kan være med til at tiltrække rotter til området og i sidste ende skabe problemer både i de enkelte haver og for området generelt.

Vi vil derfor opfordre bestyrelsen til at gøre haveforeningens medlemmer opmærksomme på, at nedfaldsfrugt bør fjernes løbende og ikke ligge og rådne på jorden. Frugten kan eksempelvis samles op og bortskaffes eller komposteres på en måde, hvor det ikke bliver tilgængeligt for rotter.

En lille indsats nu kan være med til at forebygge, at der senere opstår større problemer med rotter.

Vi håber derfor, at I vil hjælpe med at viderebringe opfordringen til haveforeningens medlemmer.

 

Venlig hilsen
Johan Kunckel

Sagsbehandler, Skadedyrsteamet  ·  Stabene, Kørsel & Controlling

Teknik & Miljø  ·  Kirketorvet 22  ·  7100 Vejle

Opdateret 06-10-2026            

 
Info fra foreningen:  

Referat fra bestyrelsesmødet

Tombola sponsor Markedsdag

Info om P pladser

Kalender 2026  

Foto fra julefrokosten

Workshop

Julefrokost  

Legepladsen er godkendt

Brandforsikring og Skorstensattest

 

 

Idyllisk beliggende haveforening med 96 kolonihaver ved skov og bakker bag Hornstrup Kirke nord for Vejle.   

 Haveforeningen Grundet, HF Grundet 1, 7100 Vejle    

/